©  Foto:

Jels Vikingespil, Vikingemarked

Oplev stemningen på Danmarks hyggeligste vikingemarked. Kig på de mange spændende håndværk, mærk vikingernes varer, smag på vikingernes mad og hør vikingebyen summe af liv og handel. Her er oplevelser til alle sanserne. Prøv f.eks. en tur på hesteryg, en rask fægtekamp med en ægte viking eller shop lædertasker. De mange boder er sat op i tilknytning til vikingebyen, som består af 3 huse, der er bygget som rigtige vikingehuse.

Vikingemarkedet i Jels er arrangeret af vikingegruppen Iarlsae. Iarlsae, som udtales Jarlsæ, er et "gammelt" navn for Jels, og menes at betyde Jarls Sæde. Gruppen interesser sig brændende for bygninger og håndværk, som de blev udført i vikingetiden.

På markedet sælges vikingetøj, helt unikke håndsyede lædertasker, træting, smykker og knivskeder lavet på vikingevis. Der kan være forskellige typer smede: grovsmeden, sølvsmeden eller knivsmeden. Varerne i boderne er alle lavet af vikingerne selv, så du kan høre, hvordan de gør og se dem over skulderen. Båden sulten og tørsten kan blive stillet til vikingemarkedet, så der er en stemning, der bringer dig 1000 år tilbage i tiden.

Jels Vikingemarked afholdes i tilknytning til Jels Vikingespil.