Enghave Dyre- og Naturpark, Brørup

Enghave Dyre- og Naturpark byder på gode oplevelser med dyr. Vi har mellem 250 og 300 dyr og dyreunger i vores store dyrepark. Alle sanser kommer i brug, for her kan I både se, høre, dufte og røre ved dyrene. Vær med til at fodre dyrene eller lad børnene opleve parken fra hesteryg, hvor barn og hest ledsages af en af vores ansatte på turen. Det er bare med at holde godt fast i manken. Kaninerne vil gerne klappes, pelsen er så blød. Nede ved fårene og gederne kan I mærke en helt anderledes pels. Bagefter kan I kigge lamanen dybt i øjnene eller dufte til kamelens uld. Husk også at kigge til Ertebølle fåret, grisene med de sorte prikker og de røde malkekøer - gamle husdyrracer fra dansk landbrug, som vi er et af de få steder, der har.

Alle vores dyr er vant til kontakt med børn, at blive fodret, at blive holdt om og blive nusset af børn. Ro, nærvær og tid er ofte nøglen til god kontakt mellem dyrene og børn, og vi oplever tit at børn, der overvinder sig selv får store oplevelser. Parken har en størrelse og indretning som er overskuelig og tryg for de fleste børn, og fra ca. 1 års alderen vil de få noget ud af at være med. Vores gæster bruger ofte en hel dag i parken.

Der er rigtig mange steder i parken, hvor man kan sætte sig med sin madkurv, eller købe mad i grillbaren Søstjernen. I grillbaren er der forskellige aktiviteter hele sæsonen, du kan bl.a. få ansigtsmaling og lave forskellige hobbyting afhængig af årstiden. Du har også mulighed for at nyde stilheden ved vores 2 fiskesøer, hvor der altid er friske fisk at fange.

Livslyst
Enghave Dyre- og Naturpark rummer den socialøkonomiske virksomhed Livslyst. En del af parkens personale er udviklingshæmmede, som i forskellige praktikophold deltager i parkens daglige gøremål. Kontakt med dyr har vist sig at være til gavn for dem, og ved at være i parken får de positive erfaringer med at være på en arbejdsplads.

Praktisk
Der kan købes sæsonkort samt årskort - se priser på vores hjemmeside. Vi har også Mobilepay.

Udflugtssted
Enghave Dyre- og Naturpark er det ideelle sted til børnefødselsdage, udflugter, forældrerådsarrangementer, firmaudflugter og familieudflugter. Det er muligt at låne en grill. Ved indgangen findes et café-område.

Specialarrangementer
Der afholdes arrangementer hele sæsonen, se vores hjemmeside for flere oplysninger.

Priser
Børn under 3 år:  Gratis

Børn under 13 år:  50,00 DKK

Voksne : Pris: 80,00 DKK - 100,00 DKK

 

Afstande

Brørup: 3 km

Billund: 33 km

Vejen: 11

Hovborg: 13

Holsted: 8

Kolding: 32

Åbningstider

01/08/2017 - 29/10/2017 Mandag - Søndag 09:00 - 17:00
08/04/2018 - 30/06/2018 Mandag - Søndag 09:00 - 17:00
30/06/2018 - 30/07/2018 Mandag - Søndag 09:00 - 18:00

Del denne side

Opdateret af:

Visit Vejen Turistinformation turisme@udviklingvejen.dk
 

Kontakt

Adresse

Surhavevej 14A
6650 Brørup

Mobiltelefon

+45 28900586

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
    • Parkeringsplads for busser
    • Museumsbutik/Kiosk
    • Medbragt mad er tilladt
  • Type

    • Temapark

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.02112
Latitude : 55.517324