©  Foto:

Jels Natur- og Planetsti

Følg oplevelsesstien Jels Natur- og Planetsti langs Jels Midtsø og oplev universets størrelse. Naturen omkring Jels er en oplevelse i sig selv, men følger du Jels Natur- og Planetsti, bliver du endnu en oplevelse rigere.

Turen går langs Jels Nedersø og Jels Midtsø, og langs ruten er de ellers så utilnærmelige planeter fra Solsystemet opstillet på pæle. Selve planeterne er i rette størrelse i forhold til den afstand, der er mellem dem.

Begynder du "rumvandringen" ved Søvej 36, hvor Solen står, får du en god fornemmelse af de store afstande i rummet.

Turen er på ca. 3 km hver vej. 

Digital guide
Du kan bruge den digitale guide til din tur langs Planetstien i Jels. også hente VisitVejen App'en i AppStore eller GooglePlay. Under menupunktet Oplevelser vælger du Digitale Guider og herunder Jels Natur og Planetsti. Den digitale guide indeholder ruten og en beskrivelse af de enkelte planeter undervejs. Tag din smartphone og den digitale guide med dig på turen.