Gravsted i Grønvang Skoven, Vejen

I den lille skov lidt vest for Vejen Idrætscenter mod Askov ligger der en lille kirkegård med et gravsted for to faldne frihedskæmpere fra 2. verdenskrig.

Historien bag
Den 16. april 1944 var der forberedt en sabotageaktion ved Vejen. Der var på det tidspunkt en meget aktiv sabotagegruppe samlet på Askov Højskole, og gruppen bestod bl.a. af politifolk fra andre dele af landet, der var gået under jorden på højskolen. Jernbanelinien mellem Esbjerg og Kolding var vigtig for tyskerne og var derfor et interessant mål for sabotage. Gruppen havde lavet en plan for en række sprængninger og ville udføre denne. Tre fra gruppen tog cykelturen fra Askov til Andst bro, hvor sabotagen skulle finde sted, men lige før krydset ved Skodborghus fik de øje på en tysk patrulje og søgte dækning på en gård. Her blev to af dem skudt. Den ellers så lokalt venligtsindede tyske kommandant i Vejen var i denne sag under kraftig indflydelse af Gestapo, og gav derfor ordre til, at ligene skulle graves ned i en lille skov mellem Vejen og Askov. Dagen efter blev kommandanten kontaktet af tre højskolefolk, der gerne ville have ligene udleveret, hvilket han ikke kunne efterkomme, men på et senere besøg ved præsten fik denne udpeget det ukendte gravsted.

Gravstedet blev 17. juni 1945 indviet som en del af Vejen Kirkegård.

Serviceinfo Hærvejsvandrere: der findes borde/bænkesæt ved stedet, så det er muligt at holde en lille pause i skoven.

Afstande
Hærvejens vandrerute 0 km
Hærvejens cykelrute 0 km

Del denne side

Opdateret af:

Visit Vejen Turistinformation turisme@udviklingvejen.dk
 

Kontakt

Adresse

Bag Petersmindevej 1
6600 Vejen

Fakta

  • Type

    • Gravmæle

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.1160550178
Latitude : 55.474108109