
Årskort og gavekort
Tag forskud på oplevelserne og glæd venner og familie. Køb et årskort eller sæsonkort til mange oplevelser hele sæsonen. Eller køb et gavekort til nogen du kender, som har brug for at have noget at se frem til.
Glad Zoo i Lintrup
Dyrene i Glad Zoo glæder sig til at der kommer besøgende i den lille zoologiske have igen. Mens de venter, så kan du købe sæsonkort til sæson 2020 eller donere et beløb via parkens hjemmeside.
Se mere her: https://www.gladzoo.dk/aktuelt/stot-glad-zoo/
Du kan se VisitVejens omtale af Glad Zoo her: https://www.visitvejen.dk/visitvejen/planlaeg-din-tur/glad-zoo-lintrup-gdk609542
Bowling årskort
Som et helt nyt initiativ tilbyder Søgården i Brørup et årskort til bowling, så nu har du chancen for at blive rutineret. En oplagt mulighed for en social aktivitet - når vi må det igen - for årskortet giver dig nemlig mulighed for at tage en ven eller 5 personer fra din husstand med. Ta den.
Find mere her: https://xn--sgrden-brrup-ucb8xja.dk/aarskort-2022
Du kan se VisitVejens omtale af Bowling på Søgården her: https://www.visitvejen.dk/visitvejen/planlaeg-din-tur/bowling-soegaarden-broerup-gdk1101913
Troldesalens teater
Indendørs kulturoplevelser til hjerte og hjerne kan du få i Troldesalen i Vejen. Her holder Vejen Teaterforening til, og de udbyder 6-8 teater-, musik- og børneforestillinger på årsbasis. Det er forestillinger med professionelle skuespillere og set up. Billetsalget til den kommende sæson startede 1. maj - og du kan købe tre forestillinger og få rabat.
Se mere her hvordan du skal gøre: https://www.vejenteaterforening.dk/