Genforeningsfejring på Bennetgård, Københoved

Bennetgård i Københoved markerer genforeningsjubilæet med historiske udstillinger, musik, underholdning og konkurrencer. Du kan opleve Bennetgård og høre mere om den rolle stedet spillede før genforeningen, og hvilken betydning stedet har for dansksindede sydslesvigere i dag - 100 år efter. 

Bennetgaard vil vise gårdens historie og funktion både som forbudt mødested 1864-1920 og som rekreationshjem for mindretallet fra 1936 til 2020. Det sker ved hjælp af videomateriale, plancher, fortællinger af personer med stor historisk viden, rundvisninger og små sekvenser af et skuespil omhandlende det svære ved at fastholde danskheden for den enkelte  person under fremmedherredømmet. Der serveres løbende et lettere gratis traktement.

I haven er der telt med en udstilling om det danske mindretal i Sydslesvig. I et lokale udstilles  Skrave Sogns historie 1864-1920. Den smukt udskårne urne, der blev brugt ved afstemningen 1920, vil være en del af udstillingen.

Om Bennetgaard i Københoved
I udlændigetiden fra 1864 til 1920 blev Bennetgårds stuer brugt som samlingssted. De tyske gendarmer skulle være tilstede ved offentlige arrangementer for at holde øje med, hvad der foregik. Men i private stuer, hvor den ene langvæg var bygget af kampesten UDEN vinduer, der havde gendarmen svært ved at overvåge noget. Man kan se kampestensvæggen udefra på ejendommens nordlige side.

Kvinden bag
Hvilehjemmet blev etableret i 1936 med Jutta Kloppenborg-Skrumsager som primus motor. Hun var født og opvokset på gården, og var flasket op med den nationale kamp for Sønderjyllands tilhør til Danmark. Faderen, Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager, havde været med til at grundlægge Sprogforeningen,og var med i hele kampen fra 1860 til 1920. Og hun var søster til Hans Diderik Kloppenborg. Som voksen boede Jutta i København og arbejdede derfra for den sønderjyske sag. Hun arvede fødehjemmet i 1931, og de næste 5 år holdt hun foredrag for at samle penge ind til at kunne stifte et hvilehjem for udenlandsdanskere. Oprindeligt var tanken nemlig at også f. eks. udvandrede til Amerika kunne opholde sig på Hvilehjemmet. Det er i dag foreningen”Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig", der står for tildeling af opholdene.

Hvilehjemmet Bennetgård er stadig en selvejende institution. Institutionens økonomi er baseret på de pengegaver, som den ulønnede bestyrelse på 5 personer indsamler fra private, legater og fonde. A.P. Møller-fonden har bl.a. givet 2.5 mio. kr. til renoveringsarbejde i 2001. En bestyrer står for den daglige drift og er vært for gæsterne.

Selve gården kan føres tilbage til ca. 1690. Navnet Bennetgård stammer fra Bennet Olufsen, der ejede gården fra 1761 til 1802.

Afstande
Hærvejens vandrerute 1,9 km
Hærvejens cykelrute 0 km