skip_to_main_content

Kunstudstilling hos Design Classique

Vinterudstilling hos Design Classique Jels. Her udstiller den anerkendte ukrainske kunstner Andrei Bludov. Andrei Bludov er optaget af det urbanistiske landskab, storbyliv, sammenkoblingen og gennemsigtigheden i byrummet. Byen betragtes som en levende organisme, ikke bare et økosystem, men også et socialt system, hvor vi alle er generatorer, sendere og formidlere af informationsfelterne med forskellige mønstre og natur.

Det er første gang at Andrei Bludov præsenteres i Danmark. Han er født 17. marts 1962, og uddannet ved grafikfakultetet ved Kiev State Art Institute i 1990. Medlem af Unionen af ​​kunstnere i Ukraine. Professoren for kunst på National Academy of Arts and Architecture og bor og arbejder i Ukraine, Kiev.

 Udstillingen er gratis at besøge - i butikkens åbningstid.  

Design Classique er møbelforretning og værksted, som har specialiseret sig i nye og brugte arkitekttegnede møbler - primært danske. Der sælges nye og brugte møbler, lamper pg interiør i god kvalitet fra butik og showroom tæt på de smukke Jels Søer i Sønderjylland. Butik og showroom indeholder et stort antal allerede restaurerede møbler, lamper og gaveartikler samt stofprøver, eksempler på lakering, laminering osv. Desuden har vi et større lager af endnu ikke restaurerede designmøbler. Bliver du som Hærvejsgæst fristet til et køb, så sender eller leverer butikken gerne.