Brørup Marked

Foto: Visit Vejen Turistinformation
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Markedsvej 4

6650 Brørup

Kontakt

Telefon:75382533

Oplev den ægte markedsstemning på Brørup Marked med husdyrauktionen og det store kræmmermarked.

Hver fredag formiddag er der en hyggelig og afslappet stemning, når de mange kræmmere stiller deres stader op for at sælge alskens ting og sager, genbrugsguld og loppefund og frisk frugt og grønt. Brørup Marked består af Kræmmermarkedet udendørs og i flere store haller indendørs, Det indre Marked samt Brørup Husdyrauktion.

Det er en oplevelse at gå mellem de mange boder, kigge på det store udvalg, finde savnede ting og prutte om prisen. De fleste kommer til Brørup Marked for at gøre en god handel og få en lille snak. Både børn og voksne kan finde gode ting og få en oplevelse. En del af kræmmerne tager mod MobilePay. Markedet er uden gøgl, skydetelte og karruseller.

Kl. 12.00 starter selve husdyrauktionen, hvor landmænd og handelsfolk på bedste traditionelle auktionsmanér og i en hektisk atmosfære køber og sælger kalve, køer og tyre. Man må gerne overvære husdyrauktionen, men vinker du, så kan det blive taget som signal på at købe en ko!

Når gode handler skal fejres, sker det i Markedsrestaurationen over et solidt klassisk måltid med kød og sovs i rigelige mængder.

Brørup Markeds historie
Den første husdyrsauktion i Brørup blev gennemført fredag den 30. november 1956 i lejede lokaler, og i 1957 blev den egentlige auktionshal ved siden af slagteriet i Brørup indviet. Omsætningen på husdyrauktionen er vokset fra 170 den første dag, 1.336 dyr det første år  til 31.498 dyr i 1969.  Kræmmermarkedet uden for auktionslokalerne og - staldene blev etableret i begyndelsen af 1970'erne.

 

Adresse

Markedsvej 4

6650 Brørup

Åbningstider

04 Jan 19 / 20 Dec 19

Fri

Relaterede produkter

Opdateret af:
Visit Vejen Turistinformation