Museet på Sønderskov

Foto: Visit Vejen Turistinformation
Attraktioner
Museer
Adresse

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Kontakt

E-mail:post@sonderskov.dk

Telefon:75383866

Museet på Sønderskov er indrettet i den fredede hovedbygning til herregården Sønderskov syd for Brørup. Bygningen er fra 1620, men har en historie helt tilbage til middelalderen.

Museets arlæologer har i 2018 udgravet en meget sjælden kultbygning - en førkristen helligdom sandsynligvis viet til den nordiske gud Odin. Fundet er gjort ved Fæsted tæt på Sdr. Hygum ved Rødding - tæt på hvor der for et par år siden blev fudnet en større guldskat fra vikingetiden. Ved Fæsteds kultsted er der fundet stolpehuller, et meget stort antal våben, mønter og guldsmykker. Fundet dateres til periodenmellem 150-450 e. Kr. Fundet topper Slots- og Kulturarvsstyrelsens årlige top ti over arkæologiske fund i Danmark i 2018. 

Museets faste udstillinger sætter fokus på emner inden for kulturhistorie, som relaterer sig til egnen som f. eks.:

- Herregårdslivet
- Væveskolerne i Askov
- Gravfundene fra Klelund
- Herskabspulpituret
- Fugleloftet

Hertil kommer en række særudstillinger og særlige arrangementer.

Sølvskattene
Der er til dato fundet 6 sølvskatte fra Svenskekrigs-tiden i 1600-tallet i Vejen Kommune. Det var dengang polske lejetropper skulle hjælpe danskerne i kampen mod den svenske konge. Polakkerne slog lejr ved Skudstrup, et par km øst for Skodborg, og med sig bragte de en dødbringende sygdom, som lagde store dele af området helt øde. Krig, sygdom og plyndringer gjorde at nogle valgte at gemme deres værdier væk, men kom aldrig tilbage efter dem.

De 6 fund er samlet set en anselig mængde sølv, og de fortæller samtidig en dramatisk historie om en egn, der decideret brød sammen under pres fra krig, epidemi og plyndringer. Sølvfundene er udlånt fra Nationalmuseet til udstilling i en 5-års periode på Museet på Sønderskov.

Særudstillinger

Ting og Tryk
Kunstnerne Lise Buurgård og Jørn Larsen har lavet udstillingen 'Ting og Tryk'. Her arbejder kunstnerne med moderne kunstneriske fortolkninger af museets samling af gamle ting. 
Udstilling åbner d. 7. september 2019 og står frem til d. 27. oktober 2019. 

Udsmykninger
En omfattende restaurering har sikret en række originale vægudsmykninger på forskellige materialer. Forhallen rummer Runestenen fra Malt, og i havestuen findes en samling af havekrukker fra baroktiden.

Fra Sønderskovs sydvendte vinduer er der udsigt til det flotte rekonstruerede haveanlæg fra barokken. Her er plæner, kilder og gammel skov. Skov- og parkstien fører vores gæster rundt i den nye nyttehave, der drives af frivillige, og forbi rester af tidligere tiders haveelementer. Møllestien går gennem det typiske herregårdslandskab og ned til Sønderskov Vandmølle.

Museet på Sønderskov er statsanerkendt kulturhistorisk museum for Vejen Kommune og dækker både arkæologisk som nyere tid - fra den ældste stenalder til i går. Museet har været statsanerkendt siden 1990. 

Butik
Besøg også vores museumsbutik, der bl.a. sælger honning fra vores egen folkehave, smedejernsting fra smedjen på Sønderskov og har et udvalg af historisk litteratur i tilknytning til egnen. Derudover har butikken en del legetøj fra forgange tider.

Afstande
Hærvejens cykelrute 5 km fra Frihedsvej

Adresse

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Åbningstider

01 Feb 19 / 22 Dec 19

Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11:00 - 16:00

Relaterede produkter

Opdateret af:
Visit Vejen Turistinformation