Gå til indhold
©  Foto:

Pyrus-udstilling på Museum Sønderskov

På Museet Sønderskov bliver ”Pyrus” iscenesat i flere af museets gamle herregårdsstuer. Her vil man blandt andet kunne se Pyrus’ originale nissedragt, Freyas kjoler og nissepigen Kandis’ kjole. Og så kan man gå glad i bad og se den ikoniske urtepotte blandt kæmpebøger og andre finurlige rekvisitter. Der er en helt unik mulighed for at komme tæt på de kendte rekvisitter. Her kan man blandt andet se, hvordan Pyrus-støvlerne er lavet af et par vandrestøvler, der er beklædt med materialet fra et rødt håndklæde.