Gå til indhold
©  Foto:

Rundrejse i Universet - Jels

Midt i vinterferien har du mulighed for en tur ud i det kæmpe-store univers. Børn over 6 år og deres forældre eller bedsteforældre kan høre om stjernerne og tegninger på himlen. Forestillingen varer ca. 45 min. Spørgsmål som "Hvad er det for en stjerne ?" kommer altid når man ser på himlen - og det får du svar på her. 

Det spørgsmål vil Bjørk Veinholt, som har interesseret sig for nattehimlen gennem mere end 35 år, beskrive for jer. Han vil derudover bruge den komplicerede stjerneprojektor til at vise alle de kendte stjerner og stjernebilleder. Projektoren fra Zeiss kan vise de 7000 stjerner, man kan se med det blotte øje. Derudover 5 planeter, solen og månen samt 38 galakser og tåger. Ud over stjernehimlen med alle stjernerne skal vi også se "tegninger på himlen". Det er et naturfænomen der kun kan ses i planetariet. " Hvis vi forestiller os en Bjørn. Ja, en rigtig stor bjørn der går rundt på himlen !! Det kan være svært at forestille sig når himlen bare er fuld af stjerner,- men nu skal jeg nok hjælpe lidt ". Sådan vil Bjørk Veinholt, guide Jer alle sammen på vej hen over himlen og fortælle hvordan de klare stjernebilleder findes. Desuden skal vi også høre om alle de små stjerner der fik et ganske særligt sted hernede på Jorden. 

Godt at vide:

Aldersgruppe fra 6 år.

Børn kun i følgeskab med en voksen.

Del dine øjeblikke: