Gå til indhold
©  Foto:

Rundvisning: Baldersbæk

Kom og hør fortællingen om den entreprenante grosseret Holger Petersen og hans elskede Baldersbæk. Turen varer to timer og er på ca. 1,2 km. Undervejs fortæller Holger og Ilse fra Foreningen til bevarelse og formidling af natur og kulturmiljøeri de danske skove. 

Historien
Baldersbæk Plantage er den største af københavnerplantagerne i Hovborg-området. Omkring år 1900 anlagde velhavende københavnere sammen med Hedeselskabet en række plantager på den jyske hede. Motivet var dels at gøre en indsats for fædrelandet, skabe arbejdspladser og ændre kulturlandskabet – og så at skaffe sig selv en række herlighedsværdier. Baldersbæk blev anlagt af grosserer Holger Petersen, der investerede både penge og energi på tilplantningen af heden omkring Hovborg. I 1891 købte han en forfalden hedegård og 625 tønder land jord. Her anlagde han Baldersbæk Plantage og byggede Villa Baldersbæk, og i 1910 blev have- og naturanlægget anlagt.

Plantagen er mere varieret end de fleste vestjyske plantager. Her findes både en del birk og strækninger med egekrat. Egekrattet har fået sit krogede udseende ved tidligere tiders beskæring.

Praktisk:
Der kan parkeres på parkeringspladsen på Baldersbækvej overfor anlægget. Her er der borde/bænkesæt og informationstavler. Den afmærkede rute rundt i området starter herfra. Området er velforsynet med tavler med QR-koder, så du med din smartphone kan hente mere viden. Der er særlige forklaringer til børn.

Del dine øjeblikke: