Skærsø

Attraktioner
Naturområder
Adresse

Skærsøvej 19

6040 Egtved

Kontakt

Skærsø ligger naturskønt tæt ved løvskov og hede i et fredet område. Søen er oval og er den østligste hedesø, der findes.

Skærsø er en tidligere næringsfattig lobeliesø, opkaldt efter den sjældne og krævende undervandsplante, tvepibet lobelie, som kun trives i næringsfattige, klarvandede søer. Søens vand blev ødelagt af udledning af næringsstoffer i 1980’erne, men er igen blevet renere efter indgriben. Skærsø med omgivelser er, sammen med Nørremose øst for søen, fredet 1977, i alt 49 ha.

Der er mulighed for at vandre ad et stisystem rundt om søen. Der er opsat informationstavle og rutebeskrivelse ved parkeringspladsen nord for søen.

Der er mulighed for at tage sig en lille dukkert i søen. Lokale frivillige sørger for at der er ryddeligt omkring søen.

 

Adresse

Skærsøvej 19

6040 Egtved

Facilities

Afmærkede ruter

Informationstavle

Hede

Relaterede produkter

Updated by:
Visit Vejen Turistinformation