Gå til indhold
©  Foto:

Studio 73, Juleforestilling 2022

Årets juleforestilling på amatørscenen Studio 73 i Vejen hedder Grantræet og Snemanden. Et juleeventyr af H.C. Andersen bearbejdet af Gunnar Gertsen - ham med Bøllebob-sangen. Historien er omskrevet til teater, og der er indlagt en række nye sange med stor respekt for Andersens geni, så forestillingen virker som en moderne musical. Samtidig holder historierne sig tæt til originalerne, så Andersens humor, poesi, ironi og tidløse livsklogskab er bevaret – nu bare serveret, så moderne børn og voksne i alle aldre kan opleve de vidunderlige eventyr.

GRANTRÆET handler om det lille grantræ, som har så travlt med at blive voksent, at det aldrig kan glæde sig over sine oplevelser med træerne, fuglene, musene, rotterne og juleaften, men konstant ønsker noget mere, mens SNEMANDEN er eventyret om snemanden, der er ulykkeligt forelsket i en kakkelovn. I drømme ser han dem som det smukkeste par. Hans ven, hunden, opgiver at forklare ham, at det er en helt umulig kærlighed, som kun kan ende med, at snemanden smelter, når solen kommer frem.

Forestillingen fremføres af de dygtige amatørskuespillere, og er en familieforestilling som spilles flere gange på forskelige tidspunkter. 

Billetpris kr. 90 for voksne og kr. 50 for børn inkl. gebyr. 

Del dine øjeblikke: