©  Foto:

Brørup Marked - genbrug, retro og loppefund

Er du tilgenbrug, gammelt guld og retro, så skal du en tur til Brørup Marked en fredag. 

På Brørup Marked kan du hver fredag formiddag året rundt opleve den ægte markedsstemning, når kræmmere og private stiller deres boder op. Her kan du gøre gode fund. Brørup Marked består af Kræmmermarkedet udendørs og i flere store haller indendørs kaldet Det indre Marked. 

Det er en oplevelse at gå mellem de mange boder, kigge på det store udvalg, finde savnede ting og prutte om prisen. De fleste kommer til Brørup Marked for at gøre en god handel og få en lille snak. Både børn og voksne kan finde gode ting og få en oplevelse. En del af kræmmerne tager mod MobilePay. Markedet er uden gøgl, skydetelte og karruseller.

Brørup Markeds historie
Den første husdyrauktion i Brørup blev gennemført fredag den 30. november 1956 i lejede lokaler, og i 1957 blev den egentlige auktionshal ved siden af slagteriet i Brørup indviet. Omsætningen på husdyrauktionen er vokset fra 170 den første dag, 1.336 dyr det første år  til 31.498 dyr i 1969.  Kræmmermarkedet uden for auktionslokalerne og - staldene blev etableret i begyndelsen af 1970'erne. Den sidste husdyr auktion blev afholdt i 2022.