©  Foto:

Shelters ved Slotsgaarden, Jels

Tæt på Hærvejsruten i Jels by ligger Slotsgaarden, hvor du kan overnatte i bynært shelter. 

I udeområdet til Slotsgaardens Bed and Breakfast tæt ved Jels Nedersø er der lige opført to nye shelters. De har plads til 3 personer, og du skal bare rulle din sovepose ud på en af de tykke madrasser, og så kan du hvile ud efter en dagsvandring på Hærvejen eller efter en dag ved Jels Søbad.

Der er mulighed for at ankomme i løbet af dagen, værtsparret er hjemmearbejdende. 

Der er adgang til indendørs køkkenfaciliteter og der er gode indkøbsmuligheder i Jels by, så du har mulighed for at lave aftensmad. Fælles toilet og adgang til vaskemaskine og tørretumbler mod betaling. 

Ved stedet er der indhegnet hestefenne, og du skal selv have foder med. 

Der vil ofte være gæster på stedet, da det normalt drives som bed and breakfast sted. 

Afstand: 
Hærvejens vandrerute: 500 m
Hærvejens cykelrute: 250 m