©  Foto:

Spoerne i Stilde Plantage, Brørup

Sporet i Stilde Plantage består af tre ruter i forskellig længde. Alle sporne starter og slutter samme sted. folderkasse - pakering? 

Stilde Plantage ligger nord-øst for Holsted by i Sydjylland og tæt på Brørup og er på ca. 473 hektar, det kan også regnes som 856 tønder land, 4,73 km2 eller 4.730.000 m2.

I juni 2024 åbnede 3 nye spor i plantagen. Spor 1 er en rute på 1 km og er handicapvenligt anlagt. Spor 2 er en længere rute på 3 km. Spor 3 er den længste rute på 6 km. Der er på ruterne opsat 12 infotavler og 19 QR-koder, der er med til at guide dig rundt blandt plantagens mange trætyper og seværdigheder.

Der kan være dage i jagtsæsonen fra oktober til december, hvor skoven vil være lukket på grund af jagt, hvilket vil være tydeligt skiltet. Alle andre dage er skoven åben.

Stilde Plantage er en af de store sydjyske plantager, hvor ejerskabet er organiseret som et aktieselskab og har været det helt fra starten. Plantageselskabet blev grundlagt tilbage i 1869. Det var her man startede på det øde, vindblæste og lyngklædte sand, fordi man dengang VILLE have skov og læ. Stilde Plantage var en del af Aktieselskabet for Jyske Heders Beplantning. Efter hedebrand i 1875 oprettede man i 1886 aktieselskabet Stilde Plantage, som i dag stadig driver plantagen. 

Mindesten
I Stilde Plantage finder du en række mindesten for personer knyttet til plantagens start og drift. En af de første aktionærer, der var med, var Johannes Lauridsen, iværksætter og nationalbankdirektør fra Vejen. Nogle af de øvrige sten er sat for tidligere ansatte skovfogeder og -riddere. Manden med det andet navn, C.H. Clausen, var herredsfuldmægtig i Holsted. Stenen er rejst i 1921, og er udført af Niels Hansen Jakobsen, Vejen.  

Skoven i dag
Stilde Plantage er en typisk granplantage, som primært bliver drevet med produktion af træ og rekreative aktiviteter som jagt for øje. Men du må gerne gå en tur i skoven, opleve den tyste granskov. lade blikket hvile på de store stammer og mærke duften af det grønne mos i bunden af skoven. Når du færdes i skoven gælder de almindelige regler for adgang og færdsel i naturen, området er privat ejendom. 

Stilde Plantage og Bøgeskoven er i dag gruppecertificeret i HedeDanmark PEFC gruppeordning, og certificeringen sikrer at skoven drives bæredygtigt i henhold til gældende PEFC skovstandard.