Dalgasstatuen, Hovborg

Mejslet i granit skuer Dalgas fra sin høj ud over det hedelandskab, som han gjorde til sit livværk at plante til. Uden ham havde området omkring Hovborg ikke haft de store plantager og mindre skovområder som lægivere.

Enrico Mylius Dalgas blev født i 1828, og tilbragte sin barndom i Italien. Faderen døde, og moderen rejste hjem til Danmark. Dalgas fik her en militær ingeniøruddannelse, og blev efterfølgende ansat ved vejvæsenet, hvor han fik øje på mulighederne i hedens tilplantning. I anden halvdel af 1800-tallet var Vestjylland, og dermed også stort set hele egnen omkring Hovborg, dækket af hede. Dalgas var i 1866 medstifter af Det Danske Hedeselskab og købte i 1877 hedegården Lundgård, der senere blev til Høllund Søgård, med henblik på at lave en plantage. Høllund Søgård, der i dag er i privat eje, ligger lige ved siden af statuen.

Holger Petersen fra Baldersbæk, der ligger vest for Hovborg, var en god ven af Dalgas, og han sørgede i 1916 for opsætning af statuen af Dalgas i anledning af Hedeselskabets 50-års jubilæum. Det er billedhugger Anders Bundgaard, der har lavet statuen.

Sæt cyklen ved asfaltvejen og følg den lille sti langs egetræerne op til højen med statuen. Der er bord og bænke, hvor kaffen kan nydes sammen med storslået udsigt over Holme Å-dalen.

Afstand

Hovborg bymidte: 4,4 km

 

Del denne side

Opdateret af:

Visit Vejen Turistinformation turisme@udviklingvejen.dk
 

Kontakt

Adresse

v. Hovborgvej 38A
6623 Vorbasse

Fakta

  • Type

    • Statue

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.0027325369
Latitude : 55.614367062