Askov
Landsbyen, der voksede fra gadekæret og ind i højskolehistorien.
Askov er en levende oase, hvor fælleskab og kultur smelter sammen. I Askov mødes man af en landsbylignende idyl med to kulturbærende bygninger; højskolen og kirken, placeret omkring dammen i bymidten. Landsbyen Askov var en ud af flere små landsbyer i Malt sogn. Gadekæret lå midt i landsbyen, som efter udflytningen kun havde 3 gårde tilbage i selve landsbyen.
Men krigsnederlaget i 1864 blev et afgørende vendepunkt. Det var ikke mere muligt at drive en fri folkehøjskole på Danmarks ældste højskole i Rødding. Forstanderen Ludvig Schrøder og en kreds af lærere med ham fik mulighed for at starte en ny højskole i Askov.
Den nye skole blev placeret ved dammen. I 1900 kom kirken til, og dermed blev centrum i den gamle landsby også centrum i den skole- og vidensby, der nu udviklede sig. Kirken er oprindeligt anlagt som valgmenighedskirke, men har siden 1972 været kirke for Askov, der i 1986 blev udskilt fra Malt Sogn.
Højskolen tiltrak fagligt højt kompetente undervisere; dette førte bl.a. til, at forsøgsstationen for landbrug blev oprettet. Poul la Cour, en af højskolelærerne, konstruerede den første fungerende elvindmølle i Danmark. Såvel forsøgsstationen som Poul la Cours mølle – og museum – findes fortsat i byen.
Handel og håndværk blomstrede ligeledes; bl.a. med Husflids- og Sløjdlærerskolen oprettet af Marie og Anders Lervad. Navnet Lervad er også i dag kendt for sine væve og sløjdbænke. I dag er Sløjdskolen flyttet, men byens amatørscene, Sløjdscenen, har sit navn herfra. Selv om Askov i dag næsten er vokset sammen med Vejen, har byen formået at bevare sin identitet som en kulturbærende by i kommunen.