©  Foto:

Cykelrute, Skodborg Skrave

23 km cykelrute, der fører jer gennem området syd for Kongeåen.

I perioden 1864 til 1920 var dette område tysk, og en række dansksindede indbyggere satte deres præg på kampen for at komme til at høre til Danmark igen.

Ruten kan startes ved Skodborg Kirke, hvor der kan parkeres. Ruten er varieret og der er flere pausemuligheder undervejs. I Skodborg er der mulighed for at købe ind.

Ruten kan ses på vedhæftede pdf-fil, og er ikke afmærket i landskabet. Ruten kan afkortes til ca. 16 km ved ikke at dreje fra i Københoved.

I kommer forbi:
- Skodborg Kirke
- Pilgrimshytten i Skodborgskov
- Toftlundgård
- Skrave Kirke
- Bejstrupgård i Københoved
- Bennetgård
- Københoved Skov
- Københoved By
- Lokes Høje

I pdf-filen kan du læse mere om ruten og seværdighederne undervejs.

Digitale guider
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider og under Cykelruter - digitale guider finder du Cykelrute Skodborg Skrave. Guiden viser ruten på et google map, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.