Domænegården Lundsgård
Lundsgård var en af de 36 sønderjyske domænegårde i den såkaldte "udlændingetid" - perioden 1864 til 1920, hvor det nuværende danske område syd for Kongeåen hørte til Preussen. I 1873 blev der beordret undervisning på tysk i skolerne og tysk som kirkesprog.
Omkring 1900 strammede Preussen grebet om danskheden igen. Den tyske regering vedtog en lov, der skulle sikre, at ejendomsretten til jord og gårde i Tysklands yderområder kom på tyske hænder. De opkøbte gårde blev forpagtet ud til tyske forvaltere med et stort folkehold. På denne måde kunne man sætte en loyal støtte og ca. 70 tyskere som en tysk kile ind i Sønderjylland.
Modtræk
De dansksindede sønderjyder ville ikke finde sig i dette, så de etablerede som modtræk "landeværn" over hele Sønderjylland. Et eksempel herpå findes få kilometer fra Lundsgård, hvor man i Skrave indgik denne aftale:
"...Vi Sogneboere i Skrave træder derfor sammen i et forbund til værn for landbostandens selvstændighed, da vi frygter for, at den opkomst, vor stand har været i siden stavnsbåndets løsning, vilde være forbi, når vi agter kom ind under afhængighed og tabte ejendomsretten til jorden. Vi agter derfor at sætte skulder mod skulder og danne et sogneværn..."
Landeværnets midler var billige lån, opkøb af gårde og dermed ret til at bestemme, hvem der måtte drive dem. Så man aftalte altså at dække hinanden af, og det lykkedes landeværn rundt om at skaffe sig ejendomsret til gårdene før den preussiske stat. Efter 1920 overtog den danske stat de 36 domæneejendomme og udstykkede dem.
Lundsgård er i dag privat ejendom, og kan derfor alene iagttages fra offentlig vej.
Videre langs med Hærvejsruten fra nord mod syd er også Haraldsholm nord for Jels og Store Barsbøl øst for Jels domænegårde.