
Grundlovsmøde i Skibelund Krat
5. juni er der stor folkefest i Skibelund Krat. Her kan en central dansk tradition i form af grundlovsmøde opleves i de oprindelige omgivelser. Der vil være aktiviteter for hele familien er der en unik mulighed for at opleve stemning og atmosfære.
Arrangementet 5. juni i Skibelund Krat arrangeres i fællesskab mellem Askov Højskole og Skibelundforeningen og har i 2025 Søs Marie Serup som hovedtaler.
Program for dagen:
Kl. 12.00: Vi åbner med nostalgisk udstilling af veteranbiler, gamle traktorer, motorcykler og den allernyeste brandbil.
Kl. 12.30: Skodborg Brandværnsorkester spiller op med festlig musik.
Kl. 13.00: Officiel velkomst - og derefter en imponerende opvisning fra de seje TEAMGYM-piger på plænen ved bronzealderhøjen.
Kl. 13.30: Vi flytter over til amfiteatret, hvor Kristian la Cour spiller til fællessangene.
Kl. 14.00: Ungdommens stemmer: Tale ved Atthis Mogensen og Jonathan Kragelund, elever på Askov Højskole.
Kl. 14.20: Fællessang under trækronerne – syng med!
Kl. 14.30: Grundlovstale ved Søs Marie Serup, vidende og saglig politisk kommentator kendt fra TV 2 og Besserwisserne.
Kl. 15.00: Afslutning og tak. Vi runder dagen af med fællessang og musik.
Hotel Skibelund Krat sørger for, at der kan købes fortæring.