Lindknud Kirke
Lindknud Kirke ligger i landsbyen Lindknud med bebyggelse tæt på nord- og vestsiden. Fra kirken er der udsigt til marker mod øst og over en eng med et lille vandløb mod syd. Der har formodentligt været et vadested ved kirken.
Selve kirkebygningen står på et lille græsklædt plateau og menes at være bygget i 1200-tallet. Kirkegården omkranses af dobbelte stendiger, hvor der indenfor står flere meget store og smukke træer. Kirkens tømmer blev hentet i Bøgeskov syd for Lindknud,
Kirkebygningen består af et forholdsvist kort, næsten kvadratisk, kor og skib i romansk stil, og et tilføjet våbenhus fra senmiddelalderen og mindre tårn på vestenden af skibet. Tårnet menes at have været højere. Det fortaber sig i det uvisse, hvornår tårnet er blevet reduceret, men det kan være efter svenskekrigene. Kirken er opført af granitsten forneden som egentlige kvadre, længere oppe er anvendt rå og kløvede kampesten. To vinduer i koret har bevaret deres udformning.
Kirkens indre fremstår som pudset og kalket væg af marksten og trælofter. Kirkens døbefont er af samme alder som kirken. Af inventar i samme aldersklasse er også en Skt. Mikael figur, der er på Koldinghus Museum, men som man mener er kirkens skytshelgen. Den øvrige del af inventaret er fra ca. 1500-tallet. Altertavlen er fra omkring 1610 og består af arkadefelter adskilt af søjler og maleriet i midten viser Nadveren. Altertavlens malerier fra perioden 1877 til 1974 er påsat på bagsiden. Døbefonten er af romansk granit. Prædikestolen stammer fra omkring 1640 og er ganske imponerende i både detaljerigdom og farvesætning.
Klokken hænger i en klokkestabel af hvidmalet tømmer, og ligner Hovborg kirkes klokkestabel. Hovborg sogn har hørt under Lindknud. Bemærkelsesværdigt på kirkegården kan fremhæves 5 sortmalede jernkors fra ca. 1865, som er bevaret.
Der er fundet 12 mønter fra middelalderen under gulvet i koret. Heraf tre slået i Valdemar Sejrs tid.
Sagn fortæller om Lindknud Kirke, at en lindorm holdt til ved kirken, så ingen kunne komme ind. Den blev dræbt af en tyr, som en ung pige havde fodret med nymalket mælk og korn.