©  Foto:

Livstræet ved Heksebroen, Jels

Nyd et Livstræ – et af dem står ved Heksebroen, hvor Jels Midtsø og Jels Nedersø forbindes med en kort ”å”. Livstræer er vært for et rigt dyre- og planteliv og bidrager til en stor artsrigdom i Naturstyrelsens skove.

Livstræet her vest for Heksebroen og ud til Hærvejens vandrerute er et gammelt egetræ, 3 favne tykt og med rødderne solidt plantet i jorden. Ikke sådan lige til at vippe af pinden (faktisk så stort, at det var lidt bøvlet at tage billede – du må tænke dig til toppen). Egetræer kan blive op til 1000 år gamle, så dette egetræ har måske set andre Hærvejsrejsende end dig?

Træet har haft god plads og godt med lys, og har derfor kunnet udvikle store, lavtsiddende grene, der rækker langt ud over sivkanten af Nedersøen.

Det er Naturstyrelsen, der står bag konceptet med Livstræer. Træer, der udnævnes til Livstræer, skal være mindst 25 cm tykke målt i brysthøjde (1,3 meter over jorden), der er ikke krav til træsort, og man udpeger typisk gamle egetræer som dette og andre gamle løvtræer gerne med atypiske træk samt træer med svampe, laver eller mosser. De er alle træer, som er vitale for biodiversiteten i skovene. Træerne beskyttes, så de får lov til at blive ældgamle og dø og vælte omkuld i skovbunden. Livstræerne beskyttes så de kan blive ældgamle og huse sjældne og truede arter, indtil de dør og vælter omkuld i skovbunden. Det drejer sig bl.a. om svampe, mosser, laver, insekter, hulrugende fugle og pattedyr f.eks. flagermus.

Vi har meget få gamle træer tilbage i Danmark. Og det er ikke fordi vores træer ikke kan blive gamle: Bøgen kan blive over 300 år gammel og egen mere end 1000 år gammel, men for 200 år siden var der meget lidt skov i Danmark. 

Kig alle tre billeder her over - der er til genkendelse, både hvis du kommer fra Jels - mod vest og hvis du er på ved til Jels - mod øst. 

Afstande:
Til Hærvejens vandrerute: 0 meter.