Mindesten over et engelsk bombefly

Foto: Visit Vejen Turistinformation
Attraktioner
Monumenter
Adresse

Agerbækvej 4

6682 Hovborg

Kontakt

På lokalt initiativ er der rejst en mindesten i Klelund Plantage over et engelsk bombefly, som blev nedskudt af tyskerne 26. februar 1944. Alle 7 besætningsmedlemmer omkom. Man kan stadig se fordybningen efter krateret bag ved stenen.
 
Mindestenen blev rejst den 5. maj 1947, og der afholdes mindeaften ved mindestenen hvert år den 4. maj.

På Museet på Sønderskov findes flyets nødluge, der blev fundet ca. 7 km fra nedstyrningsstedet. Lugen blev åbnet og kastet ud af flyet lige inden det styrtede ned. Halifax-flyet var på hjem til England efter et bombetogt over Østersøen. I luftrummet over Holsted, ca. 10 km syd for Hovborg, blev flyet angrebet af tyske natjagere. Flyet eksploderede i luften og styrtede derefter ned i Klelund Plantage. Lokale tililende kunne iagttage en større brand, og de forsøgte at samle stumper sammen inden den tyske besættelsesmagt overtog oprydningen. 6 af de faldne kunne ikke identificeres. Alle ligger begravet på krigsgravpladsen ved Fovrfeld i Esbjerg. Deres gennemsnitsalder var 22 år. 

Stedet finder du ved at køre efter adressen Agerbækvej 6, 6682 Hovborg. Kørselsanvisning uden GPS: På Grindstedvej syd for Hovborg drejer du mod vest ad Agerbækvej. Der er blå henvisningsskilte til Mindestenen. I plantagen passerer du på et tidspunkt en fæ-rist (jernstænger med mellemrum) og ca. 1 km videre fra Agerbækvej fra dette sted, finder du mindestenen. Der er stor parkeringsplads foran. 

Adresse

Agerbækvej 4

6682 Hovborg

Facilities

Mindesmærke

Relaterede produkter

Opdateret af:
Visit Vejen Turistinformation