©  Foto:

Skyggen

Skulpturen "Skyggen" står på Vejen Kunstmuseum centralt i kuppelsalen og i Hansen Jacobsens produktion. 

"Skyggen" er billedhugger Niels Hansen Jacobsens absolutte hovedværk. Den er modelleret i Paris i 1897-98. Den uhyggelige, horisontalt flydende skulptur virker dramatisk og dyster. Her forener kunstneren på unik vis tidens dekorative stil, den slyngede, organiske art nouveau med tidens symbolisme. Skyggen, der fødes og dør med os, bliver med timeglasset i hånden et memento mori/et minde om døden og altings forgængelighed.

Niels Hansen Jacobsen var levende optaget af H.C. Andersen, og kan meget vel have været inspireret af hans fortælling om skyggen, der tager magten fra sin herre og sender ham i døden.