© Foto:
Veterantraktortræf - Hygum Hjemstavnsgård
I 2025 holder foreningen Dansk Veteran Traktorklub sit årlige træf på Hygum Hjemstavnsgård. Foreningens medlemmer deler interesse og entusiasme for gamle veterantraktorer og landbrugsmaskiner, og arbejder for at bevare dem i deres oprindelige tilstand og funktion. Grænsen for at blive veteran er i denne sammenhæng 25 år.
PÅ veterantræffet bliver der mulighed for at opleve de velholdte gamle traktorer på nært hold. Hele Hygum Hjemstavnsgård har også åbent, og der er udstilling af modeltraktorer, markedsplads med kræmmere, pileflet og åben smedje. Der er også særlige aktiviteter for børn.