God mad serveres på de mange restauranter

Take Away fra restauranter og caféer

Foto: Søgården, Brørup

Her finder du en oversigt over spisesteder, som kan levere Take away, så du kan spise ude derhjemme. Lækker mad, hygge og du slipper for forberedelserne. 

 

En række spisesteder i Vejen-området leverer take away mad i restaurantkvalitet. 

Som følge af corona vil der fortsat være en række specifikke hensyn til reduktion af smitterisiko, som både du og spisestedet tager hånd om. 

Stederne her er klar ved telefoner, mail og gryder for at lave mad til dig. 

Hotel Skibelund Krat
Hotellet har et omfattende take away menukort, som du kan se her. Der skal bestilles i forvejen ved at ringe 75 36 07 21. Hotellet sælger take away alle ugens dage. 


Hotel Rødding: 
På Hotel Rødding kan du hver dag hele ugen bestille take away - dog fra et tilpasset menukort med levering fra kl 12. til 19. Du skal ringe til hotellet på telefon 74 84 14 04. Ved bestilling aftales et præcist afhentningstidspunkt, som du gerne skal overholde for at mindske smitterisikoen. Når du kommer og henter, skal du følge personalets anvisninger. Du finder menukortet her: http://www.hotelroedding.dk/take-away

Hovborg Kro:
Der er efter 7. januar mulighed for take away fra Hovborg Kro alle ugens dage mellem kl. 17.30 og 19.30. Ring til kroen på telefon 75 39 60 33 (svarer fra 8.00 til 20.00) og aftal nærmere. Du skal selv hente. På kroen kan du også købe vinen til maden, når du skal spise ude - der hjemme. Der kan vælges mellem udvalgte retter fra kroens normale a la carte menukort. En gang om ugen er der fisk på menuen. 

Du finder spisekortet og hvad Dagens Ret er her: https://www.hovborg-kro.dk/marts-2020 -  scroll lidt ned på siden, så kommer de kommende dages Dagens Ret frem. Ellers kan du vælge mellem fiskeretter, stegeretter og der er en særlig børnemenu. 

Se mere her: www.hovborg-kro.dk

OK Restauranten i Holsted:
Tæt ved motorvejs af- og tilkørslen ved Holsted vest ligger OK Plus Holsted. Her kan mad fra hele det sædvanlige menukort tages med hjem. Her er både kolde og varme retter. Stedet er kendt for sine gode frikadeller og mormor-klassikeren tarteletter. Vi har åbent 
06-21 hverdage, lørdag 7-21 og  søndag 8-21. Du kommer bare.

Du kan vælge mellem tre slags sportsboller - 2 stk. fås til 45,- kr. 

Se mere her: https://www.facebook.com/OkPlusHolsted/

Mikkelborg Kro
På Mikkelborg Kro kan du vælge fra hele restaurantens menukort til take away. Du finder mere på kroens facebook-side.