Afrikansk hytte i Hovborg
Tæt ved Kyst til Kyst-stien i Hovborg i Holmeådalens Grønne Aktivitetspark er der indrettet nye sovepladser i en afrikansk hytte. Her er i bedste savannestil en seng og en hængekøje samt kroge til endnu en hængekøje. Gulvet er belagt med rundt grus, så det er også muligt at rulle sit soveunderlag ud på gulvet. Der er solceller på taget, så der kan bruges lys i hytten om aftenen og til opladning af mobiltelefoner. Ca. 100 m mod syd ad asfaltstien, der ligger Hovborgs Krokethytte, og her er der toilet, som må anvendes. Der er i sommerperioden mulighed for at tappe vand fra udendørs vandhane. Om vinteren kan du tappe vand indenfor.
Der er bålsted i hytte og adgang til brænde.
Den afrikanske hytte er bygget i 2005 i samarbejde med Kalifa fra landsbyen Takaledougou i Burkino Faso som et del af et venskabsby-samarbejde. Hytten er i 2020 opgraderet til overnatningssted, og er indrettet i rustik afrikansk stil.
Det koster 30 kr. pr person at bruge hytten til overnatning, som p.t. lægges i hytten.
Hytten er etableret og drives af lokale frivillige ildsjæle.
Afstand til Kyst-til-Kyst-ruten: 100 m.