©  Foto:

Cykelrute, Vejen Askov Sønderskov

17,5 km cykelrute, der fører jer gennem kulturlandskabet mellem Vejen og Brørup og især det præg, som højskolen i Askov har sat på området

Ruten fører forbi Sønderskov Hovedgård med Museum Sønderskov og Sønderskov Vandmølle og har en afstikker til Folding Kirke. 

Ruten starter ved Vejen Idrætscenter, hvor der kan parkeres. Ruten er forholdsvis flad og der er flere pausemuligheder undervejs. Ruten kan ses på vedhæftede pdf-fil og er ikke afmærket i landskabet.

I kommer forbi:
- Askov Kirke
- Poul la Cour-museet
- Sønderskov Vandmølle 
- Sønderskov Hovedgård med egnsmuseum for Vejen Kommune, Museet Sønderskov
- Folding Kirke
- Maltbæk Mose med findestedet for 2 lurer fra bronzealderen
- Ladelund Efterskole
- Malt Kirke og Malt gamle præstegård
- Askov Højskole

I pdf-filen kan du læse mere om ruten og seværdighederne undervejs.

Digitale guider
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider og under Cykelruter - digitale guider finder du Cykelrute Vejen Askov Sønderskov. Guiden viser ruten på et digitalt kort, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.