©  Foto:

Sporet ved Lintrup

Sporet ved Lintrup i Sønderjylland består af 4 kortere ruter på 1,9 km, 2,2 km, 1,8 km og 2,5 km. Alle sporene starter i den sydlige udkant af Lintrup ved Gl. Møllevej og de har forbindelse til Kongeåstien. Ved startstedet finder du også folderkassen.

Sporet er på trampesti, grussti og asfaltvej, og fører dig gennem landskabet på den sydlige side af den brede Kongeådal. Du går dels på en højtliggende bakkeø og dels i den flade smeltevandsdal ved Kongeåen i et varieret landskab med dyrkede arealer og større naturområder. Undervejs møder du også kulturhistoriske spor med oldtidshøje og den nationale grænse mellem Danmark og Tyskland i perioden 1864 til 1920.

Turen fører dig forbi:

- Lintrup Præsteskov
- Pansergraven
- Bro over Lintrup Nørrebæk
- Lintrup Kirke
- landsbyen Lintrup
- Glad Zoo
- Kongeådalen
- Kongeåstien
- Lyngbjergvej
- ”Lille Østrig”

Sporene er anlagt som en del af projektet Spor i Landskabet og fører dig over private jorde, så tag gerne hensyn, og lad hunden blive hjemme.

Sporet er afmærket hele vejen, og der er ved startstedet en QR-kode til Spor i Landskabet-folderen "Sporet ved Lintrup".

Hvor svære er ruterne?
Ruterne kan beskrives som moderate ruter, hvor vandresko eller -støvler er at foretrække da underlaget kan være skiftende og med nogle stigninger. Alle i rimelig kondition kan gå ruten. 

Digitale guider:
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider. Guiden viser ruten på et google map, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.