©  Foto:

Cykelrute, Sønder Hygum Lintrup

35 km cykelrute, der fører jer gennem landskabet og historien syd for Kongeåen samt forbi 3 meget børnevenlige attraktioner. Ruten kan også køres i bil.

Ruten starter midt i landsbyen Sønder Hygum mellem Rødding og Ribe. Startsted ved Landbomuseet Hygum Hjemstavnsgård, hvor der også er mulighed for parkering. Ruten er forholdsvis flad og med enkelte små bakker og der er flere pausemuligheder undervejs ved de opstillede borde og bænke. Ruten kan ses på vedhæftede pdf-fil, og er ikke afmærket i landskabet. Trykt folder med ruten kan fås hos VisitVejen Turistinformation.

I kommer forbi:
- Landbomuseet Hygum Hjemstavnsgård, hvor frivillige levendegør livet på gården, som det blev levet for 100 år siden
- Sønder Hygum Kirke
- afstikker til Genforeningsten i Harreby og Harreby gravplads
- Fæsted Plantage
- Wellings Landsbymuseum - en samlers værk
- Lintrup Kirke
- Glad Zoo (tidligere Lintrup Safari Zoo) hvor fugle, krybdyr og slanger er i fokus
- Lintrup Søerne med Pansergraven
- Kanonstillingen ved Dover og en fantastisk udsigt over Kongeåen

I pdf-filen kan du læse mere om ruten og seværdighederne undervejs.

Digitale guider
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider og under Cykelruter - digitale guider finder du Cykelrute Sønder Hygum Lintrup. Guiden viser ruten på et digitalt kort, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.