©  Foto:

Cykelrute, Bække Gesten

32 km cykelrute som et strejftog i et landskab formet af istiden med hedesletter, dødishuller og vandskel.

Et landskab som i gennem snart 1000 år rummede Hærvejen. Turen giver et godt indblik i de aftryk som natur og mennesker har afsat gennem tiderne.

Ruten starter ved Bække Kirke, hvor der også kan parkeres. Ruten er forholdsvis flad og går primært på asfalt og kortere strækninger med grus.  Der er flere pausemuligheder undervejs ved de opstillede borde og bænke.

Ruten kan ses på vedhæftede pdf-fil og er ikke afmærket i landskabet. 

I kommer forbi:
- Bække Kirke med Bække Runestenen og Hærvejsrelieffet
- det betydningsfulde Bække-monument: Klebæk Høje
- Hamborggård-stenen
- Tranekær Mose
- Staushede Plantage
- Runestenen ved Læborg Kirke
- Hundsbæk Plantage
- Fru Mettes Bjerg med udsigtstårn

Bliver I sultne eller tørstige undervejs, så er der indkøbsmuligheder i Bække og Gesten (som ligger ca. 1 km fra ruten) eller I kan køre ind på Caféen ved Vejen Golfklub nord for Læborg ca. 0,5 km fra ruten.

I pdf-filen kan du læse mere om ruten og seværdighederne. 

Digitale guider
Henter du Visit Vejen app’en til din smartphone, så kan du under menupunktet Oplevelser vælge Digitale guider og under Cykelruter - digitale guider finder du Cykelrute Bække-Gesten. Guiden viser ruten på et digitalt kort, og bruger din telefons gps-funktion undervejs, og interessepunkter undervejs er beskrevet i tekst og billeder. Du kan således med din smartphone i hånden både finde vej og læse om interessepunkterne undervejs på din tur. VisitVejen app''en er gratis og kan hentes i Appstore og GooglePlay. Du skal acceptere brug af lokationsdata, for så vil du kunne bruge smartphonens gps-funktion undervejs på din tur.