Runestenen fra Malt

Runestenen fra Malt

Foto: Museet på Sønderskov
Attraktioner
Oldtidsminder og ruiner
Adresse

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Kontakt

Telefon:75383866

fax:75383865

Runestenen fra Malt er en 2 meter høj og 3 tons tung runesten, der blev fundet i 1987 tæt ved Kongeåen. Findestedet var tæt på et gammelt vadested, hvor vandvej og landvej har krydset hinanden - og derfor et glimrende sted at stille en sten for at sende et budskab.

Stenen er bemærkelsesværdig, fordi indskriften er lavet med to forskellige runealfabeter, og fordi tekstlinierne går både lodret og vandret. Der er tale om en af Danmarks ældste runeindskrifter fra tidlig vikingetid, dvs. ca. 800-tallet.

Der er forskellige fortolkninger af, hvad teksten betyder. I dag er vi vant til at læse øverste linie først, men på runesten af denne type, skal man faktisk læse stenens midterste linie først, og så ud mod kanterne. Læsningen bliver heller ikke lettere af, at der er brugt to forskellige runealfabeter.

Prøv om du kan finde det lille mandshoved, der hugget ind i stenen sammen med runerne.

Stenen står indendørs i forhallen på Museet på Sønderskov. Stenen var medtaget, da den blev fundet, og for at undgå flere forvitringsskader, er den sat op inde. Stenen kan ses i museets åbningstid.

Afstande
Hærvejens cykelrute 5 km

Adresse

Sønderskovgårdvej 2

6650 Brørup

Åbningstider

01 Feb 20 / 18 Dec 20

Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

11:00 - 16:00

Relaterede produkter

Opdateret af:
Visit Vejen Turistinformation