Overnatning langs med Kongeåen

Foto: VisitVejen

Oversigt med overnatningsmuligheder langs med Kongeåstien gennem Vejen Kommune. Alle typer overnatning er medtaget: hotel, herberg og shelters. 

Kongeåstien er et unikt miks af historie og nature. Helt tæt ved åens løb følger du det bugtede forløb. Du møder fugle, kreaturer og måske andre mennesker.

Vi har lavet en samlet oversigt over mulige overnatningssteder langs med Kongeåen og Kongeåstien. Rækkefølgen her er nedstrøms - går du modstrøms, så start fra neden. Klik dig videre via linksne i teksten her, så kan du læse mere om de forskellige steders faciliteter. 

Har du brug for at se disse overnatningssteder på et kort, så skal du en tur i VisitVejen app'en. 

Vandreturen på trampestien Kongeåstien kan startes, hvor Skodborg Vamdrupvej krydser åløbet. Kongeåen udspringer mange steder, og et af de største og vandrigeste tilløb kommer fra Bastrup syd for Vamdrup. Dette - på dette sted - lille vandløb løber under vejen mellem Vamdrup og Skodborg ved en stedbetegnelse, der hedder Holt. Der er ca. 4.3 km fra  banegården i Vamdrup. 

Første overnatningssted du møder er shelterpladsen ved Skudstrup. Den ligger klods op ad Kongeåstien. Det er en af Kongeåstiens shelterpladser, så her er vand, toilet og bålsted. 

Næste overnatningsmulighed er shelter ved Vejen Fodboldgolf. 

Tæt ved Frihedsbroen finder du Herberget ved Kongeåen lige ved ruten. Du går lige ind i hushjørnet. Herberget er indrettet til vandrere og er åbent om sommeren. 

Ved Frihedsbroen finder du en af Kongeåstiens shelterpladser. Stedet er meget besøgt, og det er ikke muligt at reservere shelteret i forvejen. 

1,5 km fra ruten finder du Hotel Skibelund Krat. (Ved Frihedsbroen går du over Kongeåen, og følger Frihedsvej til Kongeåvej, drejer til højre, og ca. 300 m henne går der grusvej mod nord - den følger du, så kommer du op foran hotellets hoveddør. Hotellet ligger på kanten af ådalen, og her går det altså op ad. 

Lidt længere væk fra Kongeåstien ligger Københoved Skov Overnatning. Her er både shelters og ferielejligheder. Der er 4,3 km at gå. Til gengæld kan du starte på Kongeåstien nær Foldingbro dagen efter. (Du skal her OP ad Frihedsvej, dvs. væk fra åen. For enden af vejen drejer du til højre og går ind til Københoved ad Københovedvej. Her følger du vejen til højre, og når du næsten er ude af landsbyen igen, så tager du Københoved Skovvej til venstre - og nyder udsigten fra den sydlige side af Kongeåen.) 

I Foldingbro er der flere muligheder for overnatning. Her er Foldingbro Camping, som har hytter og teltplads,  Ved Foldingbro Camping er der en kiosk med lille udvalg af fast food - og åbent om sommeren. 

Næste overnatningsmulighed er Shelteret ved Skelhøj, som ligger nær Villebøl og Tobøl. Det ligger tilbagetrukket fra offentlig vej, ret fredeligt og med fantastisk udsigt. Ved vej 425 ligger Kongeå Camping helt tæt på Kongeåen og herefter skal du til Gredstedbro for at finde overnatning. 

Udsigt over landskabet ved Sønderskov

Foto:VisitVejen