Afstressende miniferie eller weekendophold i naturskønne Jels. Jels-området er en naturperle med hele tre søer på stribe, høje bøgetræer, der spejler sig i vandoverfladen og mange muligheder for afstressende aktiviteter eller bare "at lave ingenting". En staycation - og alligevel lidt hjemmefra.
Oversigt over events og arrangementer i Jels finder du her. Jels Vikingespil opføres på den flotte friluftsscene lige ned til Jels Nedersø, og er bestemt et besøg værd.
Området er velforsynet med stier og ruter, og I kan både vandre, sejle, cykle, fiske eller spille golf - eller bare nyde roen og få batterierne ladet op. Brug f. eks. Jels som udgangspunkt for en en-dagsvandretur på Hærvejen. En morgendukkert i Jels Søbad uanset årstid sætter helt sikkert gang i blodomløbet og giver en god start på dagen. Vær opmærksom på, at det fra 2017 er tilladt at sejle i egen kano eller kajak på Jels Nedersø og Jels Midtsø.
Oplevelser i Jels og omegn
Jels Voldsted, naturFoto: Visit Vejen Turistinformation
Jels Voldsted, natur
Området ved Jels Voldsted rummer spændende natur. Vand og bøgetræer mødes.
Royal Oak Golf ClubFoto: Visit Vejen Turistinformation
Royal Oak Golf Club
Golfbanen Royal Oak med 18 huller er i absolut særklasse og opbygget efter internationale standarder med store greens og mange bunkers.
Jels SøbadJels Søbad
Jels Søbad ligger lige på kanten af Jels Nedersø med nok Danmarks smukkeste baggrund for en frisk dukkert.
Ruten ved Jels MidtsøRuten ved Jels Midtsø
På Ruten ved Jels Midtsø går du rundt om Jels Midtsø og ind i skov. En varieret vandretur, der er en del af Hærvejens Perler.
Lydfortælling om Hærvejsetapen Skodborg-JelsFoto: Vejen Kommune© VisitVejen
Lydfortælling om Hærvejsetapen Skodborg-Jels
Få historien i ørene og hør hvordan rejsende på Hærvejen måtte vælge mellem at krydse den farlige Farris-skov eller gå langt udenom.
Jels MølleFoto: Visit Vejen Turistinformation
Jels Mølle
Jels Mølle er en stor hollandsk gallerimølle, bygget i 1859. Den har været i brug frem til 1959, hvor den har malet korn til foder, mel og gryn.
Jels KirkeJels Kirke
Jels Kirke ligger midt i byen Jels og tæt ved Jels Søerne, og er opført i 1854 som efterfølger for en mindre og noget nedslidt kirkebygning af tilhugget granit.
Cykelrute, Jels-områdetCykelrute, Jels-området
17 km cykelrute der fører jer gennem den flotteste danske bøgeskov og langs Jels Sø med afstikkere til unikke oplevelser og historiske spots.
Hvide Bænk ved Jels MidtsøFoto: Visit Vejen Turistinformation
Hvide Bænk ved Jels Midtsø
Nyd udsigten over Jels-søerne fra bænken. Tæt på Jels Voldsted.
Jels Voldsted, historisk sted og bygningJels Voldsted, historisk sted og bygning
Jels Voldsted ligger et sted, hvor der i middelalderen var en stor uvejsom skov, Farrisskoven. Det menes, at voldstedets og dets daværende borg, kan have været midtpunkt for en anselig skindhandel.
Stursbøl Plantage, gåtureFoto: Hærvejen© Visit Vejen Turistinformation
Stursbøl Plantage, gåture
Stursbøl Plantage ligger syd for Jels på vandskellet "den jyske højderyg", hvor højderyggen er sammenfaldende med hovedisrandslinie fra sidste istid.
Hærvejen, dagstur omkring JelsFoto: Visit Vejen Turistinformation© VisitVejen Turistinformation
Hærvejen, dagstur omkring Jels
Dagstur på Hærvejen med udgangspunkt i Jels. Turen går gennem skov og om søer. VisitVejen appen viser vej.
Minigolf - Royal Oak, JelsFoto: Visit Vejen Turistinformation© VisitVejen
Minigolf - Royal Oak, Jels
Helt spritny minigolfbane efter internationale standarder.
DesignClassique, Jels - møbler og designDesignClassique, Jels - møbler og design
Design Classique er møbelforretning og værksted, som er specialiseret i nye og brugte arkitekttegnede møbler - primært danske.
Livstræet ved Heksebroen, JelsFoto: VisitVejen© VisitVejen Turistinformation
Livstræet ved Heksebroen, Jels
Nyd et Livstræ – et af dem står ved Heksebroen, hvor Jels Midtsø og Jels Nedersø forbindes med en kort ”å”. Livstræer er vært for et rigt dyre- og planteliv og bidrager til en stor artsrigdom i Naturstyrelsens skove.
Heksebroen - mellem Jels-søerneFoto: Visit Vejen Turistinformation© VisitVejen Turistinformation
Heksebroen - mellem Jels-søerne
Nyd et Livstræ – et af dem står ved Heksebroen, hvor Jels Midtsø og Jels Nedersø forbindes med en kort ”å”. Livstræer er vært for et rigt dyre- og planteliv og bidrager til en stor artsrigdom i Naturstyrelsens skove.
Haraldsholm Skov, JelsFoto: Visit Vejen Turistinformation© VisitVejen
Haraldsholm Skov, Jels
Haraldsholm Skov ligger ca. 2 km nord for Jels, dvs. mellem Jels og Skodborg. Skovarealet på 154 ha tilhører Naturstyrelsen. Haraldsholm Skov har meget varieret bevoksning på grund af en fugtig undergrund og tidligere stormfald.
Vandkunsten på Torvet i JelsVandkunsten på Torvet i Jels
Af vandkunsten på Torvet i Jels springer både vand og en god historie om, hvordan et kunstværk kan forandre sig. Der er fine bænke lige ved vandkunsten, så nyd lyden af vand og historien om, hvordan istiden har formet landskabet ved Jels.
Spor fra æ' Kleinbahn, JelsFoto: VisitVejen© Visit Vejen Turistinformation
Spor fra æ' Kleinbahn, Jels
Lidt nord for Torvet i Jels – faktisk, der hvor Enghavevej går i dag – der gik en gang »Æ kleinbahn«, og der hvor Torvet er i dag, der var stationen.
Her spejler bøgen sin top i søens blå. Her laver vinden sus granernes toppe og naturen gemmer på sjælden dyre- og plantearter. Ved Jels-søerne er der mange afmærkede stier rundt om søerne og i skovene, der ligger lige ned til. Hærvejens vandre- og cykelrute går lige igennem området. Der er certificeret vandresti ved Jels Midtsø, og der er mulighed for at lave længere en-dags vandreture med udgangspunkt i Hærvejen.
Før du tager afsted, kan du finde mere nyttig viden her:
Praktisk information A-Z lokalt Foto: Pressefoto politi.dk
Praktisk information A-Z lokalt
Godt at vide, når du opholder dig i området og akut har brug for hjælp. Eller når du skal forberede dit ophold, og har brug for detaljeret information om praktiske ting.
Turistinformation om JelsFoto: VisitVejen Turistinformation
Turistinformation om Jels
Her kommer en oversigt over, hvor du yderligere kan søge info om en miniferie i Jels.
VisitVejen AppVisitVejen App
Hent den gratis VisitVejen App i AppStore og GooglePlay.
Afstande til og fra Jels;
Vejen Jels - 15 km
Billund Jels - 55 km
Kolding Jels - 25 km
Ribe Jels - 30 km
Haderslev Jels - 25 km